Interview: 3D Studio MAX-kursus

Marianne er på kursus for at udvikle sine kompetencer og sin forretning. Hun er begejstret for 3D-teknikken, som giver hende helt nye muligheder måske også for at komme ind i computerspils- eller filmbranchen.

Mange forstiller sig måske, at det kun er 16-årige computergenier, der gerne vil lave computerspil. Men sådan er det ikke. Også de mere erfarne, der har arbejdet lige så længe, som de unge computernørder har levet, vil også designe computerspil.

"Det, jeg hører i branchen i øjeblikket, er, at de har mange med programmeringskompetencer, men de mangler folk med tegnefærdigheder. Jeg har 25 års tegneerfaring, så hvis jeg ud over at tegne også kan bruge computeren, har jeg måske en chance for at komme til at arbejde med computerspil," siger Marianne Vinge.

Kender 20 pct.
Marianne går på 3D Character-kurset, som er et af de seks ugers 3D Studio Max-kurser, skolen tilbyder. Det er sidste dag i denne omgang. I næste måned skal hun tilbage på skolebænken i to uger for at afslutte kurset.

"Selv om jeg har arbejdet meget med programmet, kender jeg kun 20 pct. af programmet, vil jeg tro. Det kan simpelthen så meget. Selv om undervisning kun varer fra kl. 8 til 13, så er jeg her længere hver dag. Jeg vil gerne lære programmet at kende hurtigst muligt, så jeg kan komme i gang med at arbejde med det."

Undervisningen foregår på den måde, at Marianne hver morgen starter med at sidde sammen med underviseren, hvorefter hun arbejder alene med forskellige opgaver resten af dagen.

"Det er ideelt for mig, at det er så koncentreret. De øvrige 3D Studio MAX-kursister går på andre kurser og har andre problemstillinger, og derfor kender vi alle forskellige kroge af programmet, så vi kan hjælpe hinanden - og det gør vi ofte."

Hun har nu fået så meget blod på tanden, at hun vil prøve, om hun kan komme til at tegne figurer til en film eller et computerspil. Mange påstår, at hvis man skal arbejde i de to brancher, så skal man arbejde rigtig meget, men det afskrækker ikke Marianne.

"Jeg kan også arbejde mange timer om ugen. Nu har jeg været selvstændig i 14 år og er vant til at arbejde 10 timer om dagen seks dage om ugen," siger Marianne og griner.

Tegning eller foto?
Mange har set hendes arbejde, men ved det bare ikke. Det er Marianne, der illustrerer novellerne i Familie Journalen. Hun har arbejdet med Corel Painter og Photoshop i mange år og følte, at tiden var moden til at lære nyt.

"Jeg vil gerne udnytte mine evner som tegner og opleve en større grad af frihed i mit arbejde. Og så naturligvis udvikle min forretning. Det kunne være utrolig sjovt at lave nogle figurer til et computerspil, en film eller få andre 3D-opgaver."

Marianne tager et blad frem, som handler om visualisering og animation. Nogle af tegningerne i bladet er så virkelighedstro, at det er umuligt at se forskel på, om det er en tegning eller et fotografi.
"Mange reklamer på tv er lavet i 3D-programmer. Og en masse film for eksempel Hitman, alle Hugo-filmene og effekterne i De Fortabte Sjæles Ø og er alle lavet på præcis sådan en maskine, som jeg sidder ved. Man kan blive helt forelsket i den. Det er utroligt, hvad den kan."

Et hoved og to kroppe
Marianne er oprindelig fra Norge. Da hun gik i folkeskole, var det at tegne og matematik de to eneste ting, hun for alvor kunne lide. Alligevel tog hun et år på handelsskolen. Bagefter tog hun et år på EFG-skole, der havde en god tegne- og reklameuddannelse. Siden kom hun ind på Designskolen i Kolding. Efter hun var færdig på Designskolen, arbejdede hun på forskellige reklamebureauer og virksomheder. Da hun fik børn, valgte hun at blive selvstændig og flytte sin virksomhed hjem til privaten. Der er sket meget siden, hun blev uddannet. Blyanten er for eksempel skiftet ud.

"Teknikken spiller en stadig større rolle og udvikler mig fagligt. I dag er der krav om, at mit materiale skal afleveres digitalt og heldigvis går mange processer hurtigere på computer. Og så er det smart, at man kan få de forskellige programmer til at arbejde sammen. Jeg kan for eksempel eksportere filer fra 3D MAX til Photoshop og Corel Painter. For mig er computeren som et redskab - en slags forlænget blyant."

På kurset har Marianne lavet noget digitalt basismateriale, som kan omformes til en mand eller en dame. Eller det vil sige, at hun har lavet et hoved og to kroppe. Hovedet skal så bearbejdes alt efter, om det er en kvinde eller en mand, hun skal lave.

"Jeg håber, at jeg når så langt, at jeg er klar til at bruge figurerne, når jeg skal illustrere noveller i Familie Journalen. Det glæder jeg mig meget til at arbejde med."

I dag er det sådan, at Marianne først skal have fat i nogle levende modeller. De skal så fotograferes. Bagefter importerer hun fotografierne til Photoshop, hvor de skal sættes sammen, så det ser som om, at de blev fotograferet sammen, hvilket de faktisk sjældent er. Alt det slipper hun for, hvis hun bruger 3D Studio MAX. Der er så andre udfordringer, men også mere spændende og sjovere. I dag fortryder hun, at hun ikke tog på kursus tidligere.

"Jeg kommer sjældent på kursus. Det kan være ret dyrt, og mens jeg er på kursus, kan jeg jo ikke arbejde. Men så fandt jeg ud af, at jeg kunne få tilskud. Det havde jeg aldrig tænkt over. Det er ikke meget, men nok til at det kan lade sig gøre at deltage i kurset."

Hvis Marianne får held til at udvikle sin forretning og sine figurer, kan de være, at vi en dag kan se en af hendes figurer i en bog eller et blad, men Marianne håber, at vi også kommer til at se dem i et computerspil eller i en film. Man kan godt arbejde med computerspil, selv om man ikke er 20 år, mener Marianne. For hvem på 20 år har 25 års erfaring med at tegne?